De sidste par dage har været med regn i så stride strømme at selv de lokale taler om hvorvidt rainseason er startet tidligt i år med klimaforandringer. Hvilket også er grunden til jeg først opdatererer min blok nu, men her er par af de mange billeder jeg overførte fra mit kamera.

 

Der kan stilles mange spørgsmålstegn ved den Tanzanianske skolereform, men skal man blande sig som udefrakommende? Og er det i såfald etisk eller uetisk.

 

I dag opelevede jeg endne én dag med børneafstraffelse, de sædvanlige er ned på knæ på den hårde jord fyldt med småsten, et slag over hænderne eller et i rumpen, men idag- blev 10 elever hevet ind i lærerværelset af en kvindelig lærer, hvor kun jeg og mine 2 medstuderende sad. De skulle straffes, så de røg alle ned på knæ, først var det små klap over hænderne med spanskrøret, eller hen over ansigtet på dem der ikke svarede korrekt tilbage på engelsk, siden tog det til med hårdere slag efterfulgt af endnu hårdere slag og hvis de græd eller sagde den mindste lyd blev de straffet endnu hårdere for det.

Da de første elever begyndte at græde og blodige fingre blev synlige forlod jeg klasselokalet, det blev lige én kende for meget for mig- og da jeg vendte tilbage stod den kvinde lærerinde smilende og jeg kunne ikke længere holde mine ord tilbage, spurgte om hun tog glæde i hvad hun gjorde, inden jeg fik sagt meget mere blandende mine medstuderende sig med at jeg ikke kunne tillade mig at dømme. endnu én gang forlod jeg lokalet.

 

Der findes både for og imod lærere for vold mod børn- men argumentet er: "hvordan skal vi ellers disciplinere dem?" De gør hvad de har lært, men det bør på ingen måde ikke være noget nogen mennesker finder glæde i at gøre mod børn og forhåbentligt var det heller ikke noget hun gjorde!

Var på markedet i tenguro i går, hvor jeg købte Passions frugter, 5 for 500shilling. 300 shilling er ca. 1dkkr. Så bliver det ikke meget bedre og så med Afrikanske pandakager til. Senere på eftermiddagen spiste vi sukkerrør i baghaven hvilket i øvrigt også er det eneste sted hvor jeg kan koble mig til et EDGE netværk via Airtel. Airtel reklamerer for at have mere end 50 million forbrugere i Afrika, men i Tanzania hvor der bor ca. 45million har under 10% elektricitet. Så det er med utrolig stor usikkerhed for at forblive online, da strømmen går på daglig basis, med timers mellemrum før der igen er elektricitet.

Turen var lang og udmattende, startede kl 12:00 i Kastrup, fløj 14:45 og ankom 22:00 i Cairo hvorfra vi igen fløj 22:45 til Nairobi hvor vi fik Visum. Kl 08.30 hoppede vi på en bus og omkring kl 12:00 kørte vi over grænsen fra kenya til Tanzania hvor vi købte endnu ét visum og derefter kørte videre, undervejs stoppede vi ved et massai stop hvor man kunne købe træfigurere og små skjolde betrukket med skind fra forskellige dyr. Undervejs så vi Mt. Kilimanjaru i horizonten, de første 1000 køer og mindst ligeså mange æsler og får. Omkring 15:00 ankom vi til Steven Ndosis hus hvor vi spiste middagsmad, pakkede ud og endelig kunne vi sove et par timer.